fredag, juli 04, 2008
Jazznyt holder sommerferieJazzen indtager hovedstaden og sørme om ikke solen skinner idag :-)
Så nu holder jeg også lidt ferie fra bloggen. Men er snart tilbage med anmeldelser af plader med Grammofunch, Exil, Jens Jefsen, Erling Kroner, Marius Neset og mange andre.
Go' sommer.
PS: Jeg håber at det er fejl i DMI's computere, der er skyld i at vejret ser sådan ud i de næste dage.
onsdag, juli 02, 2008
Norsk orgel-piano trio imponererNickelsen/Storaas/Mjåset Johansen: Excess luggage (Park Grammofon)
Hmmmm...hvorfor er der ikke ret mange der gør det? Kombinationen piano, orgel og trommer i jazz er mere udbredt end kombinationen redekam, lut og olietønder er det i soulmusik for talebanere, men alligevel er det ikke ofte at vi ser/hører den først nævnte sammensætning. Måske er det fordi, at det er dårlig idé? Tjaaa...på den her plade er det ihvertfald en rigtigt god idé. Vi kender allerede organisten Steinar Nickelsen herhjemme, bla. for samarbejdet med Gunnar Halle og Jeppe Kjellberg, hvor han også trakterer kirkeorgelet, som han oprindelig er uddannet i.
Her spiller han sammen med to andre nordmænd; Vigleik Storaas på piano og Håkon Mjåset Johansen på trommer. Når det handler om orgel i jazz, er det ofte soulinspireret jazz med en god portion boogaloosauce. Det spiller Nickelsen ikke, han har sjæl men er mere funderet i et senbop-influeret spil. Når der ikke er nogen bas med, har organisten heldigvis den musikalske bund ved sine fødder, hvor han med fodpedalerne spiller bas. Det kan høres når specielt Storaas har solo på klaveret. Det skaber den helt specielle stemning på denne plade, der er fuld af power, energiudladninger, melodi og balance. Mjaaset Johansen på trommerne er en sand fornøjelse. Både som timekeeper, men også i kraft af hans afvekslende spil. Han spiller bla. med folk Maria Kannegaard, Håvard Wiik og Håkon Kornstad. Ham vil jeg lægge mærke til i fremtiden.
Steinar Nickelsen er på orgelet en god oplevelse, jeg kan ikke lade være med at tænke på amerikansk jazz når jeg hører ham. Som på triopladen Mis en bouteille á New York som han lavede sidste år, kan han som en af de få i norden i den grad mestre orgelet, som var han født på Hammond fabrikken.
Steinar Nickelsen: www.hammond.no
Park Grammofon: www.parkgrammofon.no
Alex Riel har 50 års musikerjubilæumAlex Riel Quartet featuring Charlie Mariano: Live at Stars (Cowbell Music)
Benjamin Koppel & Charlie Mariano & Alex Riel Trio: Blues & Ballads (Cowbell Music)
Trommeslageren Alex Riel har aftjent sin værnepligt, i første geled i dansk musik gennem 50 år. Det fejres i år med udgivelsen af 5 forskellige plader i 2008. De to første plader er med altsaxofonisten Charlie Mariano.Den 84 årige amerikanske saxofonist har ikke levet sit jazzliv i det skarpeste scenelys. Men han har hele tiden været med og præget jazzen på forskellige tidspunkter. Ligefra fra de helt unge dage i 40'erne og 50'erne hos bla. Stan Kenton og shelly Manne, videre til 60'erne sammen med den daværende hustru Toshiko Akiyoshi, for siden at kaste sig over rockinspireret fusionsjazz sammen med bla. Phillip Catherine og Eberhard Weber. Det er i den periode hvor Alex Riel lærer Mariano at kende.
Den første plade er en liveoptagelse fra det regionale spillested Stars i Vordingborg fra sidste år. Det er en intens plade, der vækker en lyst i en til at have overværet den koncert. Det er meget slående at Mariano på ingen måder lyder som en 84 årig "has been", men derimod som en vital og fortællelysten saxofonist med både tempo og temperament. Jesper Lundgaard passer bassen, som han har gjort for Riel de sidste mange år og han er rocksteady. En ny mand hos Riel er derimod pianisten Jacob Karlzon der bla. spiller hos Viktoria Tolstoy og Peter Asplund. Han er en sand fornøjelse. Han giver musikken flow og power og passer dermed perfekt til Riels spil, der altid har balanceret på kanten mellem det elegante og lette og det kraftfyldte.
På den anden plade er de samme musikere gået i studiet, men har taget en anden altsax med, nemlig Benjamin Koppel, der før har spillet op til anden ældre herre og altsaxofonist; Phil Woods. Alle numrene er skrevet af Benjamin Koppel pånær den sidste og bedste af numrene, WC Handy's tilsyneladende uopslidelige St. Louis Blues. Det er en svedig og funky version de fem musikere får smidt af sig. Koppels numre er selvfølgelig ikke dårlige. Der er blandet elementer af både europæisk folkemusik og klassisk musik ind i foretagendet. Da pladen hedder Blues & Ballads er det også det man får at høre, de to altsax'er levner fin plads til hinanden de duellerer ikke, men støtter hinanden i at opbygge stemninger.
Bonusinfo:
Alex Riel spiller to aftener på Copenhagen Jazzhouse under Cph. Jazzfestival. D. 9. og 10. juli er han i selskab med Phil Woods (sax), Bobby Watson (sax), Benjamin Koppel (sax), Kenny Werner (piano) og Pierre Boussaguet (bas)Alex Riel: www.alexriel.dk
tirsdag, juli 01, 2008
På Roskilde og i MariboBabylove & The Van Dangos: Lovers choice (Megalith/Gateway)
Jazz Five: Live '08 (Calibrated)
På torsdag går det igen løs på Roskilde Festival og blandt de optrædende finder man Babylove & The Van Dangos, der er albumaktuelle med pladen Lovers choice. Den udgives på det spanske! pladeselskab Megalith, der er i eliten indenfor europæiske reggaeudgivelser. Babylove spiller skainspireret reggae. Tempoet er helt dernede, hvor man kan gå godt ned i knæene og lade sig forføre af bassen og rytmen. En vigtig del af bandet er blæserne, hvor saxofonisten Johan Bylling Lang er en af de to faste blæsere, den anden er basunisten Kristian Rinck-Henriksen. Trompetisten Thomas Caudery er med på tre numre, bla. Fuel to the fire, der godt kan anbefales til download. Det kan Number One med sangerinden Doreen Shaffer også, hun er idag 75 år og var helt tilbage i 50'erne med til at starte det legendariske Jamaicanske band The Skatalites, der skabte fundamentet for genren ska.
Bylling Lang der bla. tidligere har spillet med vanvidshiphopperne Ikscheltaschel, er også albumaktuel med Jazz Five der lige har udgivet deres anden CD Live '08. Hvor Babylove hører hjemme på Roskildes Odeon scene, er Jazz Fives scene en helt anden. Det er et partyorkester, der spiller numre som Dr. Johns Junko partner, Louis Prima's I wanna be like you, Chuck Berry's You never can tell men også trad.klassikere som St. James Infirmary og On the sunny side of the street. Med andre ord er det musik der fungerer bedst med fem øl indenbords og et dansegulv i nærheden. Pladen er fin som et salgsprospekt der skal skaffe job ude i landet, som lytteplade hjemme i stuen holder den ikke. I levende live er bandet uden tvivl underholdende, og har bla. haft stor succes på Femø Jazzfestival.
Bonusinfo:
Babylove spiller bla. på Silkeborg Reggaefestival d. 16. august.
Jazz Five kan opleves på Maribo Jazzfestival d. 18. juli, Femø Jazz d. 2. august og flere andre trad. jazz festivaler.
Babylove & The Van Dangos: www.myspace.com/babylovethevandangos
Jazz Five: www.jazzfive.dk
Jazz og historier for børnKatrine Suwalski: Trommetroldens sange (Cope)
Jazzmusikere og børnemusik er ingen dårlig cocktail. Det har bla. trioen Djanzz med stor tydelighed vist. På denne plade, hvor Katrine Suwalski har skrevet sang og musik, møder vi Trommetrolden der har det dejligt i sin trylleskov. Men der er alligevel noget hun går og ønsker sig. Nemlig at blive ven med nogle menneskebørn. Derfor tager hun ind til byen en dag. Her følger vi så Trommetrolden i de 18 sange. Musikken bliver spillet af Katrine Suwalski (sax) og flere musikere fra hendes 12 år gamle band Another world. Ayi Solomon (perc), Jens Skou Olsen (bas), Benita Haastrup (trommer og perc) og Rikke Schelde på piano og ikke mindst sang. Hendes lyse, lidt spinkle stemme er fin til historien om Trommetrolden.
Min gæsteanmelder og datter Signe på 5 år har fældet sin dom over pladen: "Jeg synes at den er go'!"
Jazzens lette kavaleriMindi Abair: Stars (Peak/Universal)
Marlango: My electrical morning (Universal)
I USA har man i musikbranchemagasinet Billboard to jazzhitlister, den ene hedder Top Jazz Albums og den anden hedder Top Contemporary Jazz. Hvad der helt præcist skiller de lister ad, er ikke helt gennemskueligt for mig. Udover at der på Contemporary listen nok findes det mere pop-prægede eller smoothe jazz. Her finder man på denne uges 12-plads Mindi Abair's nyeste plade Stars. Den har jeg også fået mellem fingrene. Det er en blandet oplevelse. Pladen er delt mellem 5 vokalnumre og 6 instrumentalnumre. Mindi Abair kan nemlig ud over at synge også spille saxofon. Har man, som jeg lyttet til David Sanborn i 80'erne og ovenikøbet holdt rigtigt meget af det, selv når han var glat, så er det ikke noget problem at sluge instrumentalnumrene. De er udstyret med nogle lækre poppede arrangementer, unmiddelbart har hun nok mere til fælles med Moonjam end med David Sanborn. Hendes udtryk er dog mere temperamentsløst. Vokalnumrene er fuldstændigt ligegyldige, og behøver ikke flere kommentarer, da de vil være lige så overflødige som sangene.
Marlango er en spansk gruppe der har taget navn fra den introduktion som Tom Waits lavede til sangen I Wish I Was In New Orleans, ved en koncert i Sydney i 1979. Langt ude måske, men også bandets måde at signalere på at man er inspireret af det samme univers som Waits. Her er whiskyen dog skiftet ud med en cocktail. Musikken er let og ukrukket håndspillet pop, med elementer af country og jazz. Undervejs er der en tendens til at det bliver kedeligt, da numrene stort allesammen bliver afviklet i et dovent mediumtempo. Kan til nød bruges til en grillaften, mens man venter på at kullene bliver varme.
Mindi Abair: www.mindiabair.com
Marlango: www.marlango.net
onsdag, juni 25, 2008
Lou Reed sammen med John ZornNew Yorker klubben The Stone præsenterer koncerter med eksperimental og avant-garde musik. Saxofonisten mm. John Zorn er meget engageret i klubben. Han står bag en serie CD'er der er udgivet til støtte for klubben og den seneste indeholder et møde fra januar i år mellem John Zorn og to andre New Yorker legender; Lou Reed og Laurie Anderson. Lou Reed er ikke fremmed overfor avant-garde musikken, han var allerede i 60'erne blandt foregangsmændende med at inkoorporere avant-garde med rock i gruppen Velvet Underground. Laurie Anderson er avant-garde, næsten ligegyldigt hvad hun har lavet. Pladen indeholder 3 numre. Lou Reed holder sig kun til guitaren, Laurie Anderson til violinen og electronics og John Zorn holder sig til sax'en.
De tre musikere kan opleves i Milano d. 24. september, hvor de sammen med Marc Ribot, Greg Cohen, Kenny Wollesen og flere andre spiller på http://www.teatroarcimboldi.it/
Pladen kan købes ::HER::
Fotos fra koncerten
tirsdag, juni 24, 2008
Sydsvensk jazzeksplosionVarious Artists: KOPAcoustic Music from the KOPAfestival volume 1 (Kopasetic)
Various Artists: KOPAlectric Music from the KOPAfestival volume 2 (Kopasetic)
Det sydsvenske pladeselskab Kopasetic holdte i efteråret 2006 en festival hvor deres kunstnere optrådte i forskellige sammenhænge. Ud af det er der kommet to CD'er. Den ene med overvejende akustisk (en elektrisk guitar er dog med) og den anden med elektrisk jazz. På den akustiske er den første kunstner Krister Jonssons Trio med cellisten Svante Henryson som gæst på scenen. Det er meget smuk musik de spiller. Vores egen Lotte Anker spiller sammen med Footloose og den sidste konstellation på pladen er saxofonisten Cennet Jönsson kvartet der er suppleret med Dave Liebman, der er mest kendt for den musikalske opdragelse han fik hos Miles Davis. De to saxbetvingere starter ud med noget der lyder som to enormt oppustede haner der i en hønsegård, forsøger at blæse den anden ud med den højeste tone. Men da det ikke lykkes for nogen af dem, skifter musikken hurtigt karakter og de to mødes i et forrygende sammenspil. Wauw siger jeg bare. Det er fedt at læne sig tilbage og nyde to saxofonister der virkelig forstår at kæfte op.
På den elektriske plade er den første gruppe LIM, med Henrik Frisk på tenorsax, David Carlsson på bas og Peter Nilsson på trommer, de suppleres med Marc Ducret på hårdt spændt og potent guitar. Vi kender Ducret herhjemme for samarbejdet med Stefan Pasborg. Her er det dog ikke så vildt som hos Pasborg. Det store højdepunkt på pladen er nummeret Elektra med Elektra Hyde, gruppen består af Peter Danemo (trommer), Krister Jonsson (guitar), Staffan Svensson (trompet) og Johannes Lundberg (bas), de supplerer alle fire med electronics. Der står på pladeselskabet Kopasetic's site at der kommer en plade med dem i 2007, men den er desværre ikke udkommet. De bevæger sig i et spændende stemningsfyldt elektro-akustisk felt. Kom så med den plade...!
Pladen slutter med en 20 minutter lang frisymfoni med guitaristen Anders Nilsson's Aorta og hvilken finale! Mattias Carlsson på sax, David Carlsson på bas og Peter Nilsson på trommer er med på at give den gas. Det er tung jazz med et rockgroove, der som en slange sniger sig igennem natten.
Bonusinfo:
KOPAfestival afholdes i år i dagene 2. til 4. oktober i Malmö og Lund med bla. Stroman/Jönsson New Project og Triple Bass Fantasy.
Kopasetic: www.kopasetic.se
mandag, juni 23, 2008
Langhåret JazzSecret Oyster: Live in The USA 2007 (Calibrated)Fusionsmusikken er til tid og evighed rodfæstet i 70'erne med Weather Report og Return to Forever som de to store spydspidser. Herhjemme kunne vi også være med. Secret Oyster med Karsten Vogel på sax og Claus Bøhling på guitar i spidsen var Danmarks bedste bud i den teknisk krævende genre. Fusionsmusikken afgik dog ved døden i midt-80'erne, og kun enkelte holdte stædigt fast i genren.Idag kigger fusionsmusikken igen frem fra kulisserne. Return to Forever er lige nu på den store reunion-tour og Secret Oyster bliver dyrket så meget i USA, at hele deres bagkatalog blev genudgivet i USA på CD for 2 år siden. Sidste år blev de så inviteret til en festival i staten New York. Koncerten i USA der var deres første i 30 år foreligger nu på CD. De spillede også nogle enkelte koncerter i DanmarkPladen er skæmmet af en lidt dårlig lyd, men når man først har vænnet sig til det, imponeres man af det høje niveau de spiller på. Det er ikke uforståeligt at de blev store i 70'erne, ikke bare i Danmark, men også ude i Europa. Legendariske Ole Streenberg passer stadig trommerne. Jess Stæhr er skiftet ud med Assi Roar på bas og Kenneth Knudsen er skiftet ud med Daniel Fridell på keyboards.Velkommen til en seriøs omgang udspacede enormt lange guitarsoli, Vogels heliumsax og nogle tågede keyboardklange. No wonder, at der blev røget så meget stærk tobak dengang. Det her er definitionen på langhåret jazz.
Bonusinfo:
De spiller på Karens Minde Kulturhus d. 5. juli kl. 19.00 i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival. Her er det Christoffer Møller der klarer tangenterne.
fredag, juni 20, 2008
Fynsk blomsterbed
Valentine Quartet: Playsongs (Music Mecca)
Valentine's Day eller My Funny Valentine, her kommer vi til at tænke på kærlighed i relation til Valentine. Det gør man også når det gælder Valentine Quartet. De to styrende medlemmer, sangerinden Hanne Hammer og bassisten Niels Ryde er gift med hinanden og materialet som de har valgt at kaste sig over, dufter af kærlighed.
To af sangene er taget fra Niels Rydes fænomenale 2006-udspil Everything I love, hvor Waltz for Jane og Home var uden sang, nu er der føjet tekster til. Hanne Hammers vokal er er mørk og sensuel. Hun er en klassisk skolet sangerinde med styr på stemmen og tillige en behagelig ro. Materialet er en blanding af standards som Come rain or come shine og Someone to watch over me, lidt brasiliansk som How insensitive og Summer samba, lidt Bacharach som Alfie og egenkomponerede ting som de i starten nævnte.
Materialet er som et blandet blomsterbed, men da mulden under blomsterne er af den samme slags bliver der også en sammenhæng. Jakob Broholm spiller på pianoet, Nikolaj Bundvig på trommerne og Svend Hulthin gæster med sin guitar på nogle numre.
Du kan downloade Waltz for Jane ::HER::
My Space: www.myspace.com/valentinequartet
Canadisk eksil-trommeslagerKevin Brow: Koptor (Fresh Sound New Talent)
Han er fra Canada, men har været bosiddende i Danmark de sidste fire år. Kevin Brow er jazztrommeslager og aktuel med en CD med sin gruppe Koptor, der består af tre musikere, der holder til i New York. Det drejer sig om Eivind Opsvik på bas, Jacob Sacks på piano og Rob Mosher på sax. Kevin Brow er meget aktiv på den københavnske jazzscene, hvor han bla. spiller sammen med Graig Earle, Jacob Anderskov, Mikkel Ploug og Jeppe Skovbakke. På den nye plade spilles der udelukkende musik af Kevin Brow. Kompositionerne er af den åbne, undersøgende og melodiske slags. I kraft af at Brow har valgt så stærke medspillere får musikken også ind imellem vinger og kommer godt op at flyve.
Kevin Brow og Koptor er et spændende bekendtskab. Brow spiller både teknisk krævende og flydende intelligent trommespil. Der lægges en behagelig fyldig, men ikke hårdtslående bund. Det er en fornøjelse at der stadig er højt kvalificerede udenlandske jazzmusikere der søger mod Danmark, så der til stadighed kommer ny og spændende inspiration ind i det dejlige danske vidtfavnende og -flagrende jazzmiljø.
Bonusinfo:
Han spiller med Koptor d. 8. juli på Blågårds Plads under Cph. Jazzfestival, hvor det dog er Jacob Anderskov der klarer pianoet og Pete Robbins der mestrer saxofonen.
Kevin Brow: www.kevinbrow.com
My Space: www.myspace.com/kevinbrow
